Diverse nyheder

 Maj juni 17
Laverda 1000 1975

I Touring Nyt 5 2017 efterlyser Jens Kronborg en Laverda 1000 med stelnummer 2992 og motor nr. 1812. Den har kørt roadracing og blev på et tidspunkt solgt. Han ved ikke om den stadig eksisterer. Jens har selv en Laverda fra 1975. Har du oplysninger på Laverdaen så mail til kronborg@laverda.dk

April 17.

Ny redaktør på Touring Nyt.

Gunnar Skrydstrup, som har været medlem af Touring Club siden 1969 og redaktør og drivkraft i foreningen går på pension d. 1 april. Ny redaktør bliver Lars Rulffs. 52 år og journalist og testkører for TN siden 2005.

Indsats mod færre MC ulykker.

Kørerlærere, MC-forhandlere og køretekniske anlæg går sammen om at øge sikkerheden for motocyklister i DK. På 28 af landets køretekniske anlæg kan man fra april gennemføre et grundkursus i køreteknik. “Sikker på 2 hjul”. Kurset koster 495 kr. Se mere på www.sikkerpå2hjul.dk

Marts 17
Nye værter på MC Touring Camp.

Thomas Lynbech har overtaget pladsen som campingleder. Thomas har kørt Mc i mange år, bl.a. i MC Horsens og MC Jylland. Han kører Honda VT 1100.
Lenette Salholt Jonsson er uddannet inden for madbranchen og skal stå for det kulinariske. Hun kører på en Yamaha XJ 900.
Campen åber 13 april. Der er kage og kaffe til alle som møder op mellem 14 og 16.
Den 12 maj har Campen 25 års fødselsdag. Det skal fejres, men der kommer mere senere. Se evt. på mctc.dk.

Gul Zone

Nye betalingszoner i København. Hvis du skal til Kbh. så vær opmærksom på en ny gul betalingszone. se mere på www.kk.dk/gulzone

Jan/feb 17.
Antallet af MC’er stiger stadig.

I 1980 var der 34362  registrerede motorcykler
I 1990 var der 42860  registrerede motorcykler
I 2000 var der 73711  registrerede motorcykler
I 2010 var der 148766  registrerede motorcykler
I 2016 var der 156197  registrerede motorcykler.
Bortset fra 2011, hvor der var en tilbagegang på 2 er det steget alle årene.
I 2016 rangerer top 5 ny indregistreringerne sig således:
1. Yamaha     618 motorcykler
2. Honda        397 motorcykler
3. Suzuki         351 motorcykler
4. BMW             254 motorcykler
5. Kawasaki    210 motorcykler

Motorcykelanhængere.
Den 21 april 2016 blev der vedtaget en ny lov ang. anhængere til motorcykel. Den tillod fra 1 jan 2017 en forøgelse af bredden til 1,3 m. og forøgelse af vægten til 200 kg. Lovforslaget var fremsat af Kim Christiansen (DF)
Motorcykel- og Radiomuseet i Stubbekøbing.
Motorcykel- og Radiomuseet i Stubbekøbing har 40 års jubilæum 4 juni i år. Museet har været kommunalt, men nu overgår det til en nystiftet museumsfond. Samlingen er oppe på over 200 enheder plus knallerter og løse motorer. Desuden radio, tv og diverse højtalere. Musset åbner 13 april med fælleskørsel fra Cementen i Nykøbing kl. 10
Motour

Vil du købe MC rejsebureau Motour.dk, så har du chancen. Henrik Tang vil sælge. Der er et fuldt udviklet og solgt rejseprogram for 17. Vil du vide mere, så gå ind på www.motour.dk

Kørekurser. Mctc i samarb m. FDM
 Nedenstående kurser er klar til booking.
Niveau grundkursus. 1395,00 kr. med fuld forplejning.
010417 FDM Jyllandsringen
070417 FDM Sjællandsringen.
120517 FDM Sjællandsringen.
Niveau A. 2895,00 kr. med fuld forplejning.
05-060417 FDM Jyllandsringen
08-090417 FDM Sjællandsringen.
10-110417 FDM Jyllandsringen
13-140517 FDM Sjællandsringen
Niveau B 2895,00 kr. med fuld forplejning.
05-060417FDM Jyllandsringen.
10-110417 FDM Jyllandsringen
Niveau set up. 1095,00 kr. med fuld forplejning.
070417 FDM Sjællandsringen.
250417 FDM Jyllandsringen.
Niveau Sving pro. 1595,00 kr. med fuld forplejning.
010617 FDM Jyllandsringen.
Yderligere info om kurserne findes på http://koerekurser.fdm/fdms-koeretekniske-mc-kurser. og telefonisk booking kan ske på Sjællandsringen 4613 6100
Jyllandsringen 8685 3322
Nov 2016
Fyns MC Festival 

Kære festival gæster.

Det er med blødende hjerte at vi må meddele at der ikke vil være Fyns MC Festival i 2017.
Tiden er kommet til at vi stopper med vores elskede motorcykelfestival.
Hvorfor nu det vil I nok spørge?
Der er to ret så vigtige årsager til denne beslutning.
Det er vanskeligt at skaffe nok frivillige hænder til at skabe de smukke rammer i Tusindåsskoven og endnu sværere at få dem væk igen efter festen. Syndromet ”Tordenskjolds soldater” kender alle frivillige foreninger, men vores soldater kan og vil ikke stå alene længere. Vi vil heller ikke købe denne arbejdskraft, da det også strider mod vores opfattelse af en frivillig forening.
Økonomien i Festivalen bløder også. Regnskabet for 2016 viser et ret stort underskud, selvom der kom de gæster der var budgetteret med. Omkostningerne til afholdelse af Festivalen har været markant stigende de seneste år. Alle priser hos leverandørerne stiger hele tiden, og vi anser det ikke for realistisk at hæve vores priser for gæsterne. Faktisk har de seneste år kun lige kunne hænge sammen økonomisk.
Konceptet for Fyns MC har altid været at skabe de bedst mulige rammer, med god musik, underholdning, samt sjove og anderledes barer. Hvis vi begynder at spare på de forhold, for at fastholde festivalen ryger vores ide og koncept. Det vil vi simpelthen ikke.

Vi kan med oprejst pande og stolthed se tilbage på 15 sjove og fantastiske festivaler, med en masse glade gæster. Det har været sjovt for os som arrangører, selvom det i den grad også har været hårdt arbejde. Vi vil gå så langt at sige at vi med Fyns MC har været med til at skabe et unikt og nyskabende MC Event, der har tiltrukket MC fans fra hele Europa.
Der skal lyde en kæmpe stor tak til alle vores gæster, Odense Kommune, samarbejdspartnere, sponsorer og allermest til alle de fantastiske frivillige der har hjulpet gennem årene og gjort festivalen mulig.

Foreningen Fyns MC Festival vil bestå, da sammenholdet og samarbejdet mellem de Fynske MC klubber er blevet en del af klubbernes DNA. Dette samarbejde vil vi nu koncentrere os om at styrke og udvikle endnu mere.
Derfor vil der fra tid til anden blive arrangeret små events for at fastholde kammeratskabet og samarbejdet. Og naturligvis fordi vi er nogle festglade tosser 
Hvem ved, måske får klubberne på et tidspunkt en kæmpe vitaminindsprøjtning i form af nye friske folk, der vil genrejse MC Festivalen. Alt er muligt.

Vi håber på forståelse for bestyrelsens beslutning.

Endnu en gang tak til jer alle.
Vi ses på landevejen og til alle de andre fede træf i DK…

På bestyrelsens vegne
Fyns MC Festival.

Se mere

 

Euro4 Renser ud. Det er overskriften på en side i Touring Nyt.

Euro1 er egentlig et direktiv fra 1997

Citat: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/24/EF
af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer.
Artikel 1
Dette direktiv og bilaget hertil gælder for :
— dæk
— lygter og lyssignaler
— udragende dele
— førerspejle
— foranstaltninger mod luftforurening
— brændstofbeholdere
— foranstaltninger mod ulovlige indgreb
— elektromagnetisk kompatibilitet
— tilladt støjniveau og udstødningssystemer
— tilkoblings- og fastspændingsanordninger
— sikkerhedsseler og deres forankringer
— ruder, forrudeviskere og forrudevaskere samt afrimnings-
og afdugningsanordninger til forruder
på enhver type køretøj som defineret i artikel 1 i direktiv
92 /61 /EØF. Citat slut
Fra den 1. januar 2017 indføres Euro4, som indfører tvungent ABS til alle MC’er over 125 ccm, skærpede krav til emmision (udstødningsgasser) og et udtag til en elektronisk udlæsning af af alle MCens funktioner, som på biler i dag.
Alle importerede modeller som er på lager i 2016 må dog stadig sælges, men det indebærer, at flere motorcyklemærker lader nogle modeller udgå og kommer med nye i stedet. Det bliver spændende at se, hvad der sker.

Har du Brobizz.
Pas på, hvis du bruger din brobizz på Mols-liniens færgeruter. Du vil helt automatisk blive trukket en bils afgift og ikke en MC afgift. dvs. du betaler 850 kr. for en overfart i stedet for en mc afgift på 395. Skal du bruge mols linien, så kør til manuel betaling, brug Mols liniens app eller bestil over deres hjemmeside.

Harley Davidsons Screaming Eagle tuningspakke.
Har jeg forstået det rigtigt drejer det sig om højere knaster, større ventiler og kraftigere ventilfjedre, for nogle modeller også større boring og desuden er udstødningen ændret. Dette har medført, at HD’erne ikke overholder de amerikanske miljøkrav til udstødning og HD har netop fået en bøde på 12 mill dollars i bøde plus 3 mill for den forurening de allerede har forårsaget. I danske kroner vil det blive ca. 99 mill. kr.  Alle enheder skal tilbagekaldes og hele lageret destrueres.

Årets MC. 2016  (Efter Touring Clubbens vurdering og offentliggjort i TN 5)
Blandt deltagerne var der 16 MC’er fordelt på 8 mærker.
BMW, Ducati, Honda, Kawasaki, KTM, Suzuki, Triumph og Yamaha.
De 5 finalister var med vinder i top:
Honda CRF 1000 L Africa Twin  42 point
KTM 1290 Super Duke GT            38 point
Yamaha MT 10                                  31 point
Yamaha MT 03                                  26 Point
Ducati XDiavel                                   13 point

Pakketilbud fra Xpedit. (Juli 16)
Kender du nogen som gerne vil tage kørekort til MC kan de med fordel tjekke Xpedits pakketilbud. Her tilbydes en BMW F800 R (pris m. Udstyr 163.210 kr. til 159,995 – men – oveni denne nedsættelse får de også et MC kørekort til 10.000 og BMW køreudstyr til 10.000. Altså en besparelse på over 20.000 kr. Mere om tilbuddet på Xpesit 75245367 Ølgod eller 44211050 Farum.

MC Touring Club fylder 50
MC Touring Club fylder 50 år i år, og i den anledning bydes der på gratis kaffe og kage forskellige steder i landet.  Det kan være svært at beregne hvor mange der dukker op så på dagen er tilbuddet gældende, så længe lageret rækker. Kalenderen for os kunne være 27 juni fra 18.30 Kalvø Badehotel Genner strand v. Åbenrå, 28 juni fra kl. 17. Annies Kiosk, Fjordvejen, Sønderhav og så den bedste for os nemlig 7 juli fra kl. 18 Ishuset v. Skovsøen i Odense

010616 Kørekurser.
Der er stadig få ledige pladser på MCTC og FDMs kørekurser Se mere på www.mctc.dk under medlemsfordele/kørekurser eller FDM kurser bestil på 86853322
7382422-slut-med-biltog b

010616 Biltog
Deutsche Bahn afskaffer biltogene gennem Tyskland allerede med udgangen af Oktober i år. Biltogene er ikke økonomiske nok eller står måske for en større renovering udskiftning, som  Deutsche Bahn  ikke vil bekoste. Især den 800 km lange strækning Hamborg München har været populær.  Der arbejdes i øjeblikket på en erstatning lastbiltransporter.
Det Østrigske Jernbaneselskab ÖBB tilbyder dog også biltog fra Hamborg til Wien.

Besøgsrekord på ved åbningen af Egeskov. Jan 1
Der var 5200 motorcykler ved åbningen af Egeskov Store Bededag. Det endog til trods for meget dårlige vejrudsigter. Det kom fuldstændig bag på os sagde slotsdirektør Henrik Neelmeyer. Det betød køer og toiletter og madboder slog heller ikke til. Næste år vil man gøre mere for at få afviklet trafikken mere glidende og lave organisatoriske forbedringer. Man har faktisk planer om at lave en decideret MC event med musik og underholdning. Man vil prøve at undersøge mulighederne ved evt. at finde sammen med forhandlere og importører.

E-Call
Fra marts 2018 skal alle alarmcentraler i EU kunne modtage automatiske 112-opkald fra indbyggede Ecall-systemer i biler og motorcykler, hvis én eller flere trykcensorer eller airbags udløses. Dermed vises de nødstedtes position præcist på centralen, og der kan samtales med de nødstedte. Fra samme dato skal alle nye biler, varevogne og lastbiler have Ecall som standardudstyr.
BMW er forud for myndighedernes krav mht. motorcykler. De introducerer ecall på motorcykler som ekstraudstyr fra 2017